Skolens læsepolitik i relation til fælles mål og Aalborg skolevæsen læsepolitik
Læsepolitikken på Grindsted skole skal ses i sammenhæng med læsepolitikken for Aalborg kommunale skolevæsen. Målene for den faglige progression er beskrevet i de ministerielle bekendtgørelser omkring fælles mål, og er derfor ikke uddybet nærmere i vores lokale læsepolitik, men vil fremgå af årsplaner og elevplaner.
På Grindsted skole vægter vi meget, at børnene udvikler sproglige færdigheder, begrebsmæssige færdigheder og læse færdigheder, som gør dem i stand til at få gode læse oplevelser samt at kunne få adgang til nyttig viden i skrevne medier.
Vores læseindsats tager afsæt i, at læseudvikling er en vigtig men meget individuel proces for den enkelte elev. Læseudvikling er afhængig af neurologisk modenhed, sproglige forudsætninger, motivation og interesse samt kulturel oplevelse af, at læsning er en vigtig funktion. Et godt samarbejde med hjemmet en forudsætning for, at eleven kan udfordres på det rette niveau. Læsning er det vigtigste grundlag for den fortsatte læring. Derfor er det nødvendigt at arbejde med læsning på mange forskellige niveauer og i mange forskellige former igennem hele skoleforløbet.
Læsepolitikken skal ses som en dynamisk ramme, der løbende justeres i forhold til ny viden på området, politiske mål og de konkrete elever, der på et givent tidspunkt er på skolen.
Læsepolitik og sprogudvikling i børnehaven:
Jævnfør dagtilbudslovens §11, stk. 1 påbegynder børnehaven sprogvurderingen og efterfølgende sprogstimulering af børnene allerede fra det 3. år.
Børnehavens mål er at barnet lærer at ”sætte ord” på sig selv, sine følelser og sine omgivelser. Det vil sige de aktuelle relationer og de sammenhænge barnet deltager og indgår i. Fokus lægges på at inddrage barnet i en udviklende samtale, hvor der tales med barnet og ikke til barnet.
 
Konkret betyder det, at barnet, mens det er i børnehaven, over tid skal lære:
 
 
Målet er endvidere:
 
 
Den generelle praksis til at understøtte barnets sprog udvikling er hovedsageligt dialogen. Her italesættes og forklares blandt andet barnets følelser, der skabes forståelse for barnet ved for eksempel uindfriede behov og udefrakommende krav. Gennem dialogen udvides barnets begreber om fx hvad skal der være på tegningen hvis vi tegner et menneske. Hvad er der i madpakken? hvad er der eventuelt ovenpå maden? Hvordan er vejret og hvad er dejligt at have på ud, i sådan et vejr?
Begrebs og sprog dannelsen stimuleres endvidere gennem dialogisk oplæsning. Hver børnegruppe har et stort udvalg af alderssvarende bøger og der suppleres med bøger fra bogbussen. Hovedparten af bøgerne er litteratur, der lægger op til dialog om natur, dyr og krop. Bøger om bestemte hændelser som hospitalsindlæggelse, bryllup, skilsmisse og død, der kan afspejle barnets virkelighed og udfordre udviklingen i forhold til barnets nærmeste udviklingszone indgår også.
 
De kommende skolebørn øver endvidere genfortælling ud fra bøgernes billeder og laver forskellige koncentrations opgaver.  I lokalet hos de kommende skolebørn er der synlige bogstaver og tal, og både ved specifikke opgaver og almindelig tegninger øves der i at genkende og skrive ens eget navn.
Endvidere anvendes sprog genkendelse i vores dokumentation. Børnehaven er præget af en kontinuerlig billede dokumentation påskrevet tekst over hændelserne eller udsagn fra børnene. Her ligger vi op til dialog mellem forældre og barnet. Lignende samtale anvender vi mellem pædagog - barn omkring barnets tegning. Her påskrives hvad tegningen forestiller og eventuelle hændelser eller handlinger.
 
I alle børnehave afdelingerne afholdes der samling hvor der praktiseres en specifik og målrettet pædagogik. Der differentieres efter børnenes aldersgruppe og fokus er koncentration og intensitet i relationerne.  Igen dialogiske samtaler suppleret med sang, rim og remser.
 
Hvis der vurderes, at der er behov for en yderligere sprogstimulering end det børnehaven praktiserer, indledes der hurtig et samarbejde med forældrene og derefter inddrages talepædagogen for vores område. Handlingen derefter kan være vejledning i forhold til forældrenes og pædagogens praksis i sprogstimuleringen eller det kan være en specifik indsats mellem talepædagog og barnet.
 
Læseundervisning i 0 klasse
Indhold af læseundervisningen:
Dokumentation og evaluering:
 
Læseundervisning i 1.klasse
Indhold af læseundervisningen:
Dokumentation og evaluering:
Læseundervisning i 2.klasse
Indhold af læseundervisningen:
Dokumentation og evaluering:
 
 Læseundervisning i 3.klasse
Indhold af læseundervisningen:
Dokumentation og evaluering:
 
Læseundervisningen i 4. klasse
Indhold af læseundervisningen:
Dokumentation og evaluering:
Læseundervisningen i 5.klasse
Indhold af læseundervisningen:
Dokumentation og evaluering:
Læseundervisningen i 6.klasse
Indhold af læsningen:
Dokumentation og evaluering:
Faste tiltag
Fremtidige tiltag: